editorial

Mange hesteejere kender følelsen af, at noget ikke helt spiller. Hesten er lidt modvillig i ridningen, snubler mere end normalt eller virker bare anspændt uden tydelig grund. I mange af de situationer handler det om spændinger, smerter eller ubalance i kroppen. Her kan hestemassage være en vigtig del af løsningen både som forebyggelse og som støtte, når problemerne allerede er opstået.

Ved målrettet arbejde med muskler, bindevæv og led kan massage øge bevægeligheden, dæmpe smerter og hjælpe hesten tilbage til en mere naturlig og afslappet måde at bevæge sig på. Samtidig får ejeren konkrete redskaber til selv at støtte hesten i hverdagen, så effekten ikke kun varer den dag, behandleren er på besøg.

Hvad er hestemassage, og hvad kan det bruges til?

Hestemassage er en manuel behandlingsform, hvor en uddannet behandler arbejder systematisk med hele hestens krop. Målet er at finde og løsne spændinger i muskler og bindevæv, støtte en sund bevægemåde og skabe bedre balance i kroppen.

En behandling vil typisk indeholde:

– gennemgang af hestens historie og nuværende udfordringer
– visuel vurdering af hestens bevægelse ved hånd eller under rytter
– palpation, hvor behandleren mærker efter spændte, ømme eller asymmetriske områder
– forskellige greb og teknikker til at løsne muskler, sener og fasciavæv
– vejledning til dig som ejer i øvelser og justeringer i hverdagen

I mange forløb kombineres massage med andre metoder, for eksempel:

– ledmobilisering for at øge bevægeligheden i stive led
– kranio sakral terapi (KST) til at påvirke nervesystem og kropslig ro
– laser- eller elektroterapi, som kan støtte heling af væv
– kinesiotape til at aflaste eller støtte bestemte muskelgrupper
– simple genoptræningsprogrammer, der kan udføres fra jorden eller under rytter

På den måde bliver behandlingen ikke kun wellness, men en målrettet indsats mod konkrete problemer i hestens biomekanik og samarbejdet mellem hest og rytter.horse massage

Tegn på smerter og spændinger hos hesten

Heste er mestre i at kompensere. De siger sjældent tydeligt av, men viser i stedet små ændringer i adfærd og bevægelse. Hvis du ved, hvad du skal kigge efter, kan du opdage problemerne tidligere og søge hjælp, før de udvikler sig.

Typiske tegn på smerter eller spændinger kan blandt andet være:

– modstand ved opsadling, for eksempel når gjorden spændes
– vanskeligheder ved at bøje til den ene side eller holde spor på volt
– kortere skridt, taktforskydninger eller hyppige snublinger
– uvilje mod at gå frem eller tværtimod en stresset, løbende hest
– haleføring til én side eller tydelige skævheder i kroppen
– problemer med overgangene, især ned i skridt eller op i galop
– ændret adfærd: irritation, nedsat lyst til kontakt eller øget nervøsitet

Nogle behandlere arbejder med faste lister over smertesymptomer ofte omkring 2025 konkrete tegn for at systematisere observationerne. Jo flere punkter en hest rammer på sådan en liste, jo større sandsynlighed er der for, at kroppen faktisk gør ondt.

Det er vigtigt, at massage aldrig erstatter dyrlæge. Ved tydelige haltheder, akut smerte, feber eller andre sygdomstegn skal dyrlægen altid kontaktes først. Når den akutte del er håndteret, kan massage og manuel behandling bruges som et supplement til at hjælpe hesten tilbage i normal funktion.

Sådan kan et forløb med hestemassage se ud

Et godt forløb tager udgangspunkt i, hvor du og din hest er lige nu. Ingen to heste er ens, og derfor bør planen lægges individuelt.

Et typisk forløb kan for eksempel indeholde:

1. Første besøg
Behandleren taler med dig om hestens historik, brug, skader, træningsniveau og de udfordringer, du oplever. Hesten ses i bevægelse, og kroppen gennemgås grundigt. På den baggrund laves første behandling, hvor fokus ofte er at få kroppen til at give slip de mest belastede steder.

2. Opfølgende behandlinger
Ved de næste besøg arbejdes der mere målrettet med de områder, der viste sig at være særligt udfordrede. Her kan der komme flere teknikker i spil, som for eksempel fascieløsning, arbejde med pain points og dybere massage af de store muskler i ryg, hals og bagpart.

3. Hjemmeøvelser og justering i hverdagen
Forløbet har størst effekt, når du selv er aktiv medspiller. Mange behandlere giver simple øvelser, du kan lave et par minutter om dagen for eksempel stræk, lette aktiveringsøvelser eller små ændringer i måden, du varmer hesten op på. I nogle tilfælde anbefales også ændringer i foder, udstyr eller træningsmønster.

4. Vedligeholdelse
Når de største spændinger er væk, vælger flere ejere at få hesten set igennem med faste mellemrum. Intervallet varierer, men for mange rideheste ligger det typisk mellem 6 og 12 uger, afhængigt af belastning og niveau. Det kan sammenlignes med at få tjekket sin egen krop hos behandler eller fysioterapeut, før små problemer vokser sig store.

Et veltilrettelagt forløb har ikke kun fokus på behandling på dagen, men også på viden, du kan tage med hjem. Når du lærer at mærke din hest bedre, bliver det lettere at opdage nye problemer i opløbet.

Valg af behandler og hvorfor faglighed gør en forskel

Når man overlader sin hests krop til en behandler, er tillid og faglighed afgørende. En professionel hestemassør vil typisk have:

– solid viden om hestens anatomi og bevægemønstre
– erfaring med at vurdere muskulære og biomekaniske udfordringer
– forståelse for samspillet mellem udstyr, rytter, træning og hestens krop
– evnen til at forklare tingene i et sprog, du nemt forstår

Flere steder i landet tilbyder behandlere både hestemassage og undervisning til ejere, for eksempel på kurser, hvor du lærer at lave en enkel gennemgang af din egen hest. Det giver dig et skarpere blik for ændringer og styrker samarbejdet mellem dig, din hest og den fagperson, du vælger at bruge.

Et eksempel på en aktør, der arbejder bredt med massage, manuel behandling, genoptræning og vejledning til ryttere, er www.dinhestemassør.dk. Her kombineres praktisk erfaring med fokus på både hestens og rytterens krop, hvilket kan være en fordel for dig, der ønsker et mere helhedsorienteret blik på samarbejdet med din hest.